Når dit barn ikke trives: Hvad gør det ved dig som forælder?
Share
Måske havde du håbet, at sommerferien ville give jer den tiltrængte pause. At jeres familie kunne starte på en frisk her i august, og at hverdagen omkring skolestarten ville blive bare lidt lettere.
For du har jo gjort alt, hvad du overhovedet kunne komme i tanke om inden ferien. Du har holdt møder med skolen, ringet til lægen, sendt lange e-mails til PPR og forsøgt at forklare, hvor svært jeres barn har det. Derhjemme har du læst alt, hvad du kunne finde af faglitteratur. Du har ændret på planerne, skruet ned for kravene, sat grænser, nøje fravalgt konflikter, gjort mere og gjort mindre.
Nu er skolen startet igen. Men virkeligheden derhjemme har ikke ændret sig.
Dit barn kan stadig ikke komme ud ad døren om morgenen. Maven gør ondt, eller der er voldsomme sammenbrud på værelset, når skoledagen er forbi.
Hvad gør du, når du har udtømt alle dine egne forsøg på at hjælpe dit barn?
Den konstante række af svære valg
Det er slemt nok i sig selv at bære på den dybe bekymring for sit barns fremtid og trivsel.
Men som forælder stopper dit eget liv og dine forpligtelser ikke, fordi hverdagen vælter.
Oven i afmagten skal du hele tiden være den voksne, der bevarer overblikket og tager den næste svære beslutning:
- Skal jeg presse på i morgen tidlig for at få mit barn afsted, eller gør jeg ondt værre?
- Hvad sker der med mit barns faglige og sociale liv, hvis jeg lader mit barn blive hjemme?
- Hvem er den næste fagperson, jeg skal kontakte, hvordan vil jeg blive mødt og hvad stiller jeg op med mit arbejde imens?
Når du lever i det beredskab i uger og måneder, dukker der ofte et spørgsmål op, som gør særligt ondt: Hvorfor kan jeg ikke hjælpe mit eget barn?
Det spørgsmål rammer særligt hårdt, hvis du er et menneske, der ellers fungerer rigtig godt udadtil. Du er vant til at tage ansvar, finde løsninger og handle dig ud af problemerne, når noget er svært i dit liv eller din karriere.
Men et barns mistrivsel og skolevægring kan du ikke kontrollere, planlægge eller arbejde dig ud af, uanset hvor stor en indsats du lægger i det.
Når dit barns mistrivsel også rammer dig som forælder
Når et barn mistrives, rettes opmærksomhed fra skolen, kommunen og netværket sig naturligt mod barnet.
Det er let at overse, hvad den konstante uforudsigelighed gør ved dig, der står i midten af det hele.
Dansk forskning i arbejdslivet for forældre til unge i mistrivsel beskriver situationen meget præcist: høje følelsesmæssige krav, stor uforudsigelighed, tab af kontrol og en høj belastning. Belastningen kan også føre til en oplevelse af ikke at slå til hverken som forælder derhjemme eller som medarbejder på arbejdspladsen.
Når din opmærksomhed er rettet mod dit barn, kan det være svært at opdage, hvor belastet du selv er blevet.
Vi skal tale om børnene. Men vi er også nødt til at begynde at tale om, hvad der sker med forældrene undervejs.
For hvis du skal kunne støtte dit barn igennem en svær tid, er det nødvendigt at du også passer på dig selv og finder ud af, hvad du har brug for for at kunne være i det, du ikke nødvendigvis kan løse lige nu.
Det kan være svært at finde plads til det, når næsten alt handler om dit barn.
I mine samtaler er fokus på dig. På hvad situationen gør ved dig, hvad du står med, og hvad du har brug for. Også når der ikke findes en hurtig løsning på dit barns mistrivsel.
Du kan komme til samtale hos mig i Kolding eller online.