
"Jeg føler mig aldrig god nok" – Når lavt selvværd fylder for meget
Share
"Jeg føler mig aldrig rigtig god nok. Det føles som om, jeg hele tiden skal bevise noget."
Sådan siger mange, der kommer hos mig i terapi.
Lavt selvværd kan snige sig ind i livet på mange måder. Måske har du:
-
Svært ved at sætte grænser
-
En indre kritiker, der aldrig holder pause
-
Uro og tvivl i dine relationer
-
Følelsen af at være "for meget" – eller aldrig helt nok
Hvor kommer lavt selvværd fra?
Selvværd formes tidligt i livet. Det handler om, hvordan vi er blevet mødt følelsesmæssigt – om vi har følt os set, rummet og elsket, også når vi ikke præsterede eller tilpassede os.
Men lavt selvværd kan også opstå senere i livet – f.eks. efter gentagne nederlag, stress, traumer, svigt, usunde forhold (fysisk og/eller psykisk vold) eller andre langvarige belastninger.
Hvad sker der, når selvværdet er lavt?
Når selvværdet halter, bliver det svært at stå ved sig selv. Det kan føre til:
- Perfektionisme og præstationspres
- Konfliktskyhed eller relationsproblemer
- Lav motivation og mistrivsel
- En oplevelse af tomhed eller skam
- At du får ikke handlet på det, du drømmer om
- Symptomer på angst og depression
Mange forsøger at kompensere – ved at gøre mere, yde mere, være mere. Andre er på overarbejde i forsøget på at tilpasse sig.
Men det skaber ofte endnu mere afstand til dig selv.
I terapi arbejder vi med:
-
At blive bevidst om selvkritiske mønstre
-
At finde ind til, hvad du har lært at tro om dig selv – og hvorfor
-
At mærke dig selv gennem kroppen, relationen og åndedrættet
-
At styrke evnen til selvomsorg, grænsesætning og selvaccept
Det er ikke et quick fix. Men det virker. Over tid bliver det muligt at mærke:
Mere ro. Mere styrke. Mere dig.
Terapi kan være et vendepunkt
Du behøver ikke have et sammenbrud for at søge hjælp. Måske er du bare træt af at kæmpe med dig selv. Klar til at forstå dine mønstre. Og begynde at stå stærkere i dig selv og i dit eget liv.
Jeg tilbyder individuelle forløb – både online og i min klinik.
Du er velkommen, præcis som du er.