Person i terapi arbejder med indre kritiker og selvkritik

Når den indre kritiker aldrig holder pause – og altid finder fejl

“Det sagde du da helt forkert.”
“De synes sikkert, du er dum.”
“Du burde have gjort det bedre.”

Kender du den stemme?

Mange af os lever med en indre kritiker, der konstant kommenterer, vurderer og nedgør.

En stemme, der ikke motiverer – men underminerer.

Og som bliver særlig højlydt, når vi er pressede, trætte eller usikre.

Den indre kritiker er ikke født i dig. Den er tillært.

Måske har du oplevet kritik tidligt i livet – direkte eller indirekte.

Måske har du lært, at du kun var rigtig “okay”, når du gjorde det rigtige, præsterede eller var sød.

Over tid bliver de ydre stemmer til en indre. Og den bliver svær at slippe.

Hvordan påvirker den indre kritiker dit selvværd?

  • Du tvivler på dig selv, før du overhovedet begynder

  • Du overanalyserer samtaler og har svært ved at træffe beslutninger

  • Du har svært ved at mærke stolthed eller tilfredshed

  • Du kommer til at holde dig selv nede – og tilbage

I terapien arbejder vi med at:

  • Blive opmærksom på den indre kritiker og hvor den kommer fra

  • Skelne mellem selvindsigt og selvkritik

  • Skabe kontakt til en mildere og mere støttende indre stemme

  • Bygge et mere solidt og kærligt selvbillede op

Det er ikke et spørgsmål om at “tænke positivt”.

Det er et spørgsmål om at finde hjem i dig selv uden at blive overvåget af et indre dommerpanel.

Når du får øje på den indre kritiker og lærer at håndtere den, bliver der plads til noget andet:


Ro. Selvrespekt. Og en stemme, der taler til dig med varme i stedet for hårdhed.

 

Ofte stillede spørgsmål om den indre kritiker

Hvorfor har jeg en indre kritiker?

Den indre kritiker opstår ofte i barndommen som en måde at beskytte dig på. Måske lærte du, at du skulle være perfekt for at blive elsket, eller at fejl var farlige. Stemmen blev en vane.

Kan jeg nogensinde blive fri for den indre kritiker?

Målet er ikke at slette stemmen helt, men at forstår den og skabe en sund distance til den. I terapi lærer du at genkende kritikeren, forstå dens funktion og vælge ikke at lytte til den hver gang.

Hvordan hjælper terapi med den indre kritiker?

I terapi arbejder vi med at identificere kritikerens mønstre, forstå hvor den kommer fra, og udvikle en venligere indre stemme. Du lærer at tale til dig selv med samme omsorg, som du ville tale til en ven.

📚 Læs også: Når du fungerer på ydersiden, men kæmper indeni Kvinder og ADHD/ADD – den stille kamp Individuel terapi i Kolding

Billede af Vitaliy Shevchenko

 

Tilbage til blog

Du er velkommen, også hvis du stadig er i tvivl.

Book en afklarende samtale