Når den indre kritiker aldrig holder pause – og altid finder fejl

Når den indre kritiker aldrig holder pause – og altid finder fejl

“Det sagde du da helt forkert.”
“De synes sikkert, du er dum.”
“Du burde have gjort det bedre.”

Kender du den stemme?

Mange af os lever med en indre kritiker, der konstant kommenterer, vurderer og nedgør.

En stemme, der ikke motiverer – men underminerer.

Og som bliver særlig højlydt, når vi er pressede, trætte eller usikre.

Den indre kritiker er ikke født i dig. Den er tillært.

Måske har du oplevet kritik tidligt i livet – direkte eller indirekte.

Måske har du lært, at du kun var rigtig “okay”, når du gjorde det rigtige, præsterede eller var sød.

Over tid bliver de ydre stemmer til en indre. Og den bliver svær at slippe.

Hvordan påvirker den indre kritiker dit selvværd?

  • Du tvivler på dig selv, før du overhovedet begynder

  • Du overanalyserer samtaler og har svært ved at træffe beslutninger

  • Du har svært ved at mærke stolthed eller tilfredshed

  • Du kommer til at holde dig selv nede – og tilbage

I terapien arbejder vi med at:

  • Blive opmærksom på den indre kritiker og hvor den kommer fra

  • Skelne mellem selvindsigt og selvkritik

  • Skabe kontakt til en mildere og mere støttende indre stemme

  • Bygge et mere solidt og kærligt selvbillede op

Det er ikke et spørgsmål om at “tænke positivt”.

Det er et spørgsmål om at finde hjem i dig selv uden at blive overvåget af et indre dommerpanel.

Når du får øje på den indre kritiker og lærer at håndtere den, bliver der plads til noget andet:


Ro. Selvrespekt. Og en stemme, der taler til dig med varme i stedet for hårdhed.

Billede af Vitaliy Shevchenko

Tilbage til blog