Mennesket bag

"Det, vi har allermest brug for, er nogen, der kan støtte os i at opdage og udfolde det, vi allerede har potentialet til."

Det er min tilgang i mødet med mennesker. 

Lige så længe jeg kan huske tilbage, har jeg interesseret mig for menneskelig adfærd og trivsel – både professionelt og privat.

Det har ført mig vidt omkring i min professionelle karriere: 

I de seneste 20 år har jeg arbejdet med rådgivning af mennesker, teams og organisationer, både som ansat HR- og kommunikationschef i nationale og internationale organisationer, og de seneste 7 år som selvstændig konsulent og freelance HR-partner. 

Formelt har jeg en Master i Virksomhedskommunikation og en Bachelor i Erhvervsøkonomi og Sprog, som jeg har suppleret med 2 længerevarende uddannelser indenfor FLOW (coaching, psykologi og kropslig læring) og en uddannelse til MediYoga-instruktør.

Jeg studerer pt. psykoterapi på NLP-instituttet i Aarhus på 3. år og modtager løbende supervision fra erfarne terapeuter. 

Privat er jeg gift, mor til 2 og bor i naturskønne omgivelser i Kolding, hvor min klinik også ligger. 

Jeg er født på Færøerne og finder naturligt inspiration, styrke og ro i naturen.

Mit ståsted: en helhedsorienteret tilgang til menneskers trivsel

Mit arbejde hviler på et solidt fundament af erfaring og metoder, som tilsammen skaber en helhedsorienteret tilgang til balance, udvikling og trivsel. 

Jeg møder dig, hvor du er, og guider dig til at skabe forandringer i dit liv på en måde, der føles meningsfuld og bæredygtig.

Som psykoterapeutstuderende arbejder jeg ud fra en helhedsorienteret tilgang, der tager højde for både tanker, følelser, adfærd, krop og den kontekst, vi lever i. 

Jeg anvender en række forskellige psykologiske og filosofiske principper, der hjælper med at skabe dyb indsigt og varige forandringer:

  • Fænomenologi
    Jeg møder dig med nysgerrighed og åbenhed, hvor dine oplevelser står i centrum. Det handler om, hvordan du oplever verden – ikke hvordan andre mener, du bør gøre det.

  • Eksistentialisme
    Livet rummer både frihed og ansvar. Jeg hjælper dig med at finde mening og tage bevidste valg i en verden, der ikke altid tilbyder enkle svar.

  • Strukturalisme
    Vi ser på de mønstre og strukturer, der præger dit liv – fra vaner til relationer – og undersøger, hvordan de påvirker din hverdag.

  • Konstruktivisme
    Din virkelighed er unik. Sammen undersøger vi, hvordan du skaber mening i dine erfaringer, og hvordan vi kan justere dit perspektiv for at støtte din udvikling.

  • Kybernetik
    Forandring sker gennem feedback og små justeringer. Jeg arbejder med at hjælpe dig til at forstå, hvordan selv små ændringer kan skabe store forbedringer i dit liv.

  • Gestaltpsykologi

Vi ser på dig som et helt menneske, hvor tanker, følelser og krop hænger sammen. Fokus er på at bringe balance og helhed i dit liv.

Kroppen og åndedrættet

For at støtte både din krop og dit sind integrerer jeg også teknikker fra hypnoterapi, mindfulness og MediYoga.

Disse metoder hjælper dig blandt andet med at:

  • Skabe øget kropsbevidsthed og styrke din evne til at være til stede i nuet.
  • Finde ro i en travl hverdag og navigere i stressfyldte situationer.
  • Styrke forbindelsen mellem krop og sind gennem blide bevægelser og vejrtrækning.

Læs mere om:

MediYoga

Mindfulness

Hypnoterapi

Book en samtale her

  • Hvad er NLP?

    Neuro: Hvordan vi opfatter verden gennem vores sanser – det, vi ser, hører, føler, smager og lugter.

    L
    ingvistisk: Hvordan vi bruger sproget til at skabe mening og fortællinger om det, vi oplever.

    P
    rogrammering: De mønstre og handlinger, vi udvikler baseret på vores sanseindtryk og indre fortællinger.

    NLP hjælper med at skabe bevidsthed om disse mønstre og giver redskaber til at ændre dem for at opnå større trivsel og handlefrihed.